Uddannelse
-
Djøf’eren er en mand midt i trediverne klædt i mørke jakkesæt og spraglede sokker, og man kan kende ham på hans udtalelser om innovation, strategiplan, effektivisering og værdier, stod der i Politiken nytårsdag. Djøf’eren slynger om sig med regneark og forlanger skriftlige rapporter i stedet for at tale med folk. Men er det hele sandheden?
-
I Danmark har vi helt generelt og bevidst valgt at ændre universitetsuddannelsernes indhold i retning af mere direkte erhvervsorienteret kompetenceopbygning på bekostning af den klassiske såvel dybe, som brede indsigt i et fags mange facetter. Jeg blev helt forstemt over, at ”Fra forskning til faktura”-tankegangen i den grad har gjort sit indtog ikke bare på ledelsesgangene og hos forskerne, men nu også på uddannelsesområdet.
-
Universiteternes ledelsessystemer er blevet mere og mere lukkede i de senere år. I effektivitetens navn skal der træffes raske beslutninger uden, at ledelsen først skal drøfte dem med den ene og den anden forsamling af kontrære og mistroiske medarbejdere. Men hvorfor kan man ikke have et åbent og tillidsfuldt forhold i bestyrelsen og samtidig tillade offentlig har adgang til møderne?
-
”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?
-
Danmark er et retssamfund, og vi er stolte af, at retssikkerhed præger sagsbehandlingen ved domstolene og i den offentlige forvaltning. Men retssikkerheden er under pres i disse år. Frygt for terror og krav om effektivisering af den offentlige sektor er to faktorer, som kan medvirke til nedprioritering af borgernes retssikkerhed til fordel for andre hensyn. Vil du vide mere om dette?
-
Det har været mit personlige valgsprog i mange år, og også firmaet HAGELUND måtte i 2010 erkende sandheden i dette omvendte ordspil. Med veloverstået eksamen på HD 1.del tiltrådte jeg d. 1/7 stillingen som rektor på Folkeuniversitetet i København og genoptog dermed også arbejdet med uddannelse og vidensformidling, som har været en rød tråd gennem hele mit arbejdsliv. Men heldigvis lever HAGELUND videre, og kernen i virksomheden er i dag…
-
Begrebet ”livslang læring” er ikke kun arbejdsgivernes krav om evig kompetenceudvikling og omstillingsparathed, men også er et menneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner. Derfor vil der også i fremtiden være brug for Folkeuniversitetet.
-
Hvorfor er Lars von Trier’s film så provokerende? Hvad er lykke, og kan man selv finde den? Kan forskerne forudsige den næste askesky? Hvad er en supernova og et kosmisk gammaglimt? Folkeuniversitetet har igennem mere end 100 år været en populær mulighed for videbegærlige mennesker til at få indsigt i alskens emner, og hvert år deltager mange tusinde mennesker i ét eller flere af de spændende programmer. D. 1/7 tiltræder…
-
Shamayita Math is a women’s spiritual organisation located in West Bengal in India. It is committed to serving the poorest of the poor in meeting their education and health needs. The wide and evergrowing range of activities are very impressive, and I have decided to intensify my efforts to support their work. That is why a new society will be build: Friends of Shamayita Math.
-
Hver gang der skal komme en universitetslovsreform, så snakker man rigtig meget om valgte eller ansatte ledere, om bestyrelser med eksternt flertal og om konsensus i paritetisk sammensatte styrende organer. Men i virkelighedens verden er disse ting ret underordnede, for det er budgetmodellerne (eller manglen på samme) og den stramme statslige styring af uddannelses- og personaleområdet, der virkelig betyder noget for universiteternes udviklingsmuligheder.