”Brandærgerligt”, sagde Videnskabsministeren, da hun i TV-avisen blev spurgt, hvad hun mente om, at endnu en sundhedsvidenskabelig forsker har snydt og bedraget sit universitet, og nu kræves udleveret til restforfølgelse i USA, hvor han også har snydt og bedraget. Men er universiteternes ledere virkelig så blåøjede, at de ikke kan gennemskue svindlere og bedragere? Eller vender man det blinde øje til, når der er tale om forskere, der er rigtig gode til at skaffe eksterne midler til de slunkne kasser?
Videnskabsteoretiker Claus Emmeche var nærmest tilbøjelig til at mene det sidste, men det var ministereren ikke meget for at komme ind på. Hun oplyste, at forskningsrådene tildeler de eksterne midler til de allerbedste forskere i ligeværdig konkurrence, og at der derfor ingen problemer var. Men den aktuelle sag handlede jo netop ikke om denne fine og retfærdige konkurrence i forskningsrådene, men om at forskeren kunne komme hjem med mange, mange millioner fra USA.
Se mere om denne sag på linket her.