-
Ville vi have mere frihed, hvis vi levede i et land med færre love? Videnskabsår22 bad mig forklare, hvad jura er, og her er mit bud på det:
-
Skal en socialrådgiver vide noget om jura? Kan man ikke bare spørge en jurist? Find svarene på disse og mange andre spørgsmål i min nye bog: Lærebog i socialforvaltningsret.
Få en smagsprøve på bogen her: https://gu.hansreitzel.dk/laerebog-i-socialforvaltningsret/
-
”Når jeg skriver bøger, sætter jeg en ære i at gøre det svære lettilgængeligt. Det gør jeg ved at tilnærme mig et dagligdags sprog, undlade at bruge forkortelser og indforstået jurasprog, ved at bruge mange eksempler, der helst skal være dagsaktuelle og ved at bruge illustrationer. Jeg tror, at jeg er den første forfatter, der har skrevet en lærebog i jura med billeder i.” Det og meget andet kan man læse i interviewet på Dansk Forfatterforenings hjemmeside her: https://bit.ly/3yO10vt
-
Kulturminister Joy Mogensen har udpeget mig til formand for Tipsungdomsnævnet. Tipsungdomsnævnet blev i 1995 oprettet som et uafhængigt nævn og har til opgave at lave retningslinjer for fordeling af den del af tipsmidlerne (nu udlodningsmidlerne), der administreres af Dansk Ungdoms Fællesråd. Det drejer sig om en anselig sum på ca. 150 mio. kr. årligt, som anvendes til mange forskellige børne- og ungdomsformål. Tipsungdomsnævnet skal også godkende budget og regnskab for midlerne til Dansk Ungdoms Fællesråd, og behandle klager over Dansk Ungdoms Fællesråds afgørelser.
-
Her i 2020 har jeg taget en bestyrelsesuddannelse indeholdende juridiske, regnskabsmæssige og strategiske elementer. Det har jeg gjort for at kunne dokumentere en solid viden om, hvad der skal til for at få en bestyrelse til at fungere godt. Jeg vil gerne bidrage til godt bestyrelsesarbejde i f.eks. en uddannelsesinstitution, hvor mit faglige kendskab kan kombineres med ledelseserfaring. Jeg er særlig stærk indenfor systematik, analyse og dokumentation. Hvis I savner et medlem med den type kompetencer, vil jeg gerne høre fra jer.
-
Må man tage en ven med til møde på jobcentret? Har man krav på at få et skriftligt svar på en ansøgning om kontanthjælp? Er der altid mulighed for at klage over en afgørelse fra en offentlig myndighed? Kan man få slettet sine personoplysninger fra de offentlige registre?
Få svar på disse og mange flere spørgsmål i bogen, som henvender sig til studerende og undervisere på professionshøjskoler og universiteter, hvor forvaltningsret er pensum. Der er mange aktuelle eksempler, billeder og oversigter, samt konkrete øvelser til brug i undervisningen, studiegrupper eller selvstudium. Se mere her.
-
Har statens embedsmænd ret til fuld ytringsfrihed? Gælder de nye databeskyttelsesregler også for kommunerne? Hvorfor må politikere i princippet ikke blande sig i rettens afgørelser? Bestemmer EU virkelig over Danmark?
2. udgave af den populære lærebog er nu udkommet med et helt nyt kapitel 13 om databeskyttelsesforordningen og mange nye eksempler fra de seneste år, f.eks. Tibet-sagen, barnebrudesagen og sagen om “7 år for PET”.Bogen lægger vægt på brudfladerne mellem jura og tilgrænsende områder som statskundskab og offentlig forvaltning. Der introduceres derfor ikke blot til lovstof, men også til mere grundlæggende principper som retssikkerhed og retskildernes relation til politik og magtudøvelse samt til retssystemets opståen og placering i demokratiske stater.
Bogen indeholder mange konkrete eksempler og cases og giver dermed en praksisorienteret indføring i den offentlige rets funktionsmåde. Bogen koster 600 kr. og kan bestilles her.
-
Er det et problem, at statsministeren modtager 5 koncertbilletter til sig selv og sin familie til en intimkoncert med Rasmus Seebach for særligt inviterede? Ja, det er et stort problem, mener jeg.
Koncertbilletter til en (stats)minister og hans familie er omfattet af reglerne i ”God adfærd i det offentlige” . Heraf fremgår, at en offentligt ansat kan modtage mindre gaver, der har karakter af lejligheds- og taknemmelighedsgaver. Hvad angår kulturelle arrangementer som her står der:
”Offentligt ansatte bør som udgangspunkt ikke deltage i offentlige kulturelle arrangementer mv. betalt af borgere eller private virksomheder, hvis invitationen hertil er udløst af den pågældendes ansættelse. Det omfatter fx tilbud om gratis adgang til koncerter, sportsarrangementer eller lignende, og det gælder uanset, om arrangementet tidsmæssigt ligger i forlængelse af et fagligt arbejde eller arrangement.”
Den offentligt ansatte kan acceptere invitationer til private arrangementer, hvis det tjener et repræsentativt formål. Det betyder, at statsministeren, evt. ledsaget af sin ægtefælle, lovligt vil kunne deltage i bredt anlagte og offentligt kendte arrangementer, hvis det har en reel arbejdsmæssig begrundelse.
Det er helt oplagt, at en offentligt ansat ikke kan modtage en gave i form af en eksklusiv koncertbillet. Det bliver ikke bedre af, at der også gives 4 ekstra billetter til den ansattes familie, og det gør ingen forskel, at der i denne sag er tale om landets statsminister. Det gør det nærmest værre.
Er det bestikkelse? Nej. Er det torskedumt? Ja. I stedet for at gå foran og vise et godt eksempel for alle andre offentligt ansatte udnytter Lars Løkke igen sin magtposition og sin parlamentariske beskyttelse til at skaffe sig gratis fordele for sig og sin familie – denne gang eksklusive koncertbilletter til intimkoncert med Rasmus Seebach.
Og hvor er statsministeriets embedsmænd og statsministerens rådgivere henne i denne sag? Har de virkelig sagt: ”Den er fjong, tag du bare imod denne fine gave”?Se mere i Ekstrabladet her.
-
I maj 2018 træder den ny lovgivning om persondatabehandling og beskyttelse af personoplysninger i kraft. I modsætning til tidligere skal offentlige myndigheder nu forholde sig til såvel Persondataforordningen som til Databeskyttelsesloven. Men hvad betyder det for sagsbehandlerens praksis i det daglige?
Hagelund har udviklet et kursus med fokus på sagsbehandlernes opgaveløsning og udfordringer. På kurset gennemgår vi de nye regler og ser på, hvordan de adskiller sig fra de gamle. Vi fokuserer på de vigtige områder, hvor myndighederne nu som før skal overholde hjemmelskravene, reglerne om god databehandlingsskik og sikre borgernes ret til indsigt og til at få rettet fejl.
Se mere om kursets indhold på produktsiden.
-
Foreninger, hvis adfærd modarbejder demokrati eller menneskerettigheder, skal ikke længere kunne få kommunalt tilskud eller låne lokaler. Det fremgår af et lovforslag, som udmønter en politisk aftale om initiativer mod religiøse forkyndere, indgået af et bredt flertal i Folketinget.
Ingen kan være uenig i, at hadprædikanter bør modsiges, og at radikalisering af unge og gamle bør bekæmpes, men er folkeoplysningsloven den rette slagmark for denne kamp? Folkeoplysningen i Danmark har stolte traditioner for åben debat og dialog, men her ønsker man altså at lægge hindringer i vejen for synspunkter, som flertallet ikke bryder sig om.
En anden modsætning i dette lovforslag er, at man ønsker at understøtte grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved netop at undertrykke de selvsamme friheds- og menneskerettigheder. Når foreninger er imod vores opfattelse af demokrati og menneskerettigheder, så skal det være sværere for dem at komme til orde.
Allerede i dag er det strafbart at opfordre til vold og omstyrtelse af samfundet, og det fremgår da også klart af motiverne, at forslaget tilsigter at ramme lovlige, men upopulære ytringer. Det virker ærlig talt hyklerisk at råbe op om lighed og menneskerettigheder, når man samtidig vil gøre forskel på foreninger, vi godt kan lide, og foreninger, vi ikke kan lide. Man skal også notere sig, at lovforslaget ikke kun rammer religiøse foreninger. Også andre foreninger, som på lovlig vis ønsker at ændre den bestående samfundsorden, kan blive ramt at disse restriktioner.
Forvaltningsret og god sagsbehandling