Ytringsfrihed og berufsverbot
Hvis du ytrer dig kritisk om den danske udlændingelovgivning, så diskvalificerer du samtidig dig selv til at arbejde for udlændingemyndighederne. I hvert fald hvis du er læge. Af bemærkningerne til endnu en ny udlændingelov fremgår det, at man ikke både kan have en mening og så blive betroet til at lave en uvildig lægeerklæring om en asylansøger. ”Hold mund eller du kommer på den sorte liste”
»Læger kan sige, præcis hvad de har lyst til, men de kan ikke samtidig lave objektive lægeerklæringer, som er den direkte adgang til at få humanitær opholdstilladelse i Danmark«, siger integrationsordfører for Venstre Karsten Lauritzen
I et tidligere indlæg her på bloggen skrev jeg om, hvordan en kommunaldirektørs og en kommunikationsmedarbejders ytringer førte til, at de begge blev fyret. Men ytringsfriheden er under pres også på andre områder.
Ganske kort tid efter kom det frem, at Integrationsministeren nu foreslår, at læger, der ytrer sig kritisk om ministeriets sagsbehandling, vil blive anset for inhabile til at afgive erklæringer i konkrete sager om humanitær opholdstilladelse. Hvis der i en konkret sag ligger en lægeerklæring fra en kritisk læge, vil ministeriet se bort fra denne lægeerklæring, kunne man læse i Politiken.
”Det her er en begrænsning af vores ytringsfrihed, der kan give minder om politistatsmetoder ”, siger Torben Ishøy fra Dansk Selskab til Sikring af Lægers Ytringsfrihed, og jeg er helt enig med ham. Der er tale om en form for berufsverbot.
«Berufsverbot» – eller erhvervsforbud, beskæftigelsesbegrænsning – er et fænomen, der indebærer at personer, p.g.a. deres politiske overbevisning, enten ikke kan få beskæftigelse indenfor staten eller i kommunerne, eller bliver afskedigede. Berufsverbot afspejler et uhyggeligt samfund præget af frygt for statsmagten, hvor alle har den samme mening som flertallet, og hvor munden bliver lukket på kritiske røster.
En bred og saglig offentlig debat om et emne – her udlændingelovgivningen – kræver, at det ikke blot er de statsansatte, der udtaler sig, men at man også hører om andre syn på sagerne. Hvis ikke de kritiske læger skulle udtale sig – hvem skulle så? Den mest kvalificerede debat får man, når alle involverede ved, hvad de snakker om, så det er jo netop vigtigt, at også de uvildige eksperter på et bestemt område, fortæller offentligheden om deres viden og meninger.
Ytringsfriheden er jo meningsløs, hvis man kun må sige det, som alle andre og især det politiske flertal mener.