Nyt folkeuniversitet i Vordingborg

En engageret og talstærk forsamling stiftede i sidste uge Vordingborg Folkeuniversitet, og jeg blev valgt ind i bestyrelsen som kasserer og sekretær. Vores formand, Kathrine Olldag, siger blandt andet: ”Der er absolut ingen grund til, at vi her i kommunen skal tage helt til København for at dykke ned i forskning og spændende akademiske studier. Fremmødet på den stiftende generalforsamling og de mange positive henvendelser, vi har modtaget siden, beviser, at der er et solidt grundlag for at stifte et lokalt folkeuniversitet.”

Allerede nu kan vi løfte sløret for tre foredragsholdere, som kommer til Vordingborg Bibliotek i løbet af foråret, nemlig, filosof Vincent Hendricks, meteorolog Jesper Theilgaard og astrofysiker Tina Ibsen.

Ved indmeldelse eller spørgsmål sendes en mail til: info@vorfu.dk