Foreninger, hvis adfærd modarbejder demokrati eller menneskerettigheder, skal ikke længere kunne få kommunalt tilskud eller låne lokaler. Det fremgår af et lovforslag, som udmønter en politisk aftale om initiativer mod religiøse forkyndere, indgået af et bredt flertal i Folketinget.
Ingen kan være uenig i, at hadprædikanter bør modsiges, og at radikalisering af unge og gamle bør bekæmpes, men er folkeoplysningsloven den rette slagmark for denne kamp? Folkeoplysningen i Danmark har stolte traditioner for åben debat og dialog, men her ønsker man altså at lægge hindringer i vejen for synspunkter, som flertallet ikke bryder sig om.
En anden modsætning i dette lovforslag er, at man ønsker at understøtte grundlæggende friheds- og menneskerettigheder ved netop at undertrykke de selvsamme friheds- og menneskerettigheder. Når foreninger er imod vores opfattelse af demokrati og menneskerettigheder, så skal det være sværere for dem at komme til orde.
Allerede i dag er det strafbart at opfordre til vold og omstyrtelse af samfundet, og det fremgår da også klart af motiverne, at forslaget tilsigter at ramme lovlige, men upopulære ytringer. Det virker ærlig talt hyklerisk at råbe op om lighed og menneskerettigheder, når man samtidig vil gøre forskel på foreninger, vi godt kan lide, og foreninger, vi ikke kan lide. Man skal også notere sig, at lovforslaget ikke kun rammer religiøse foreninger. Også andre foreninger, som på lovlig vis ønsker at ændre den bestående samfundsorden, kan blive ramt at disse restriktioner.