Retssikkerhed
-
Danmarks Radio mener, at det sagtens kan forenes med grundlovens § 77 og menneskerettighedskonventionens artikel 10 at true medarbejderne med omplacering eller degradering, hvis de udtaler sig som privatpersoner. Men hvad mon DRs journalister ville gøre, hvis de kom under vejr med, at en medarbejder – leder eller menig – ved en ANDEN offentlig institution havde fået en påtale for at udtale sig som privatperson?
-
I Københavns Kommune er der flere sager med fejl eller lange sagsbehandlingstider end sager uden fejl. Sagerne trækker i langdrag, borgerne får ikke den rette vejledning, og de bliver ikke hørt. Mange har desuden følt sig nødsaget til at involvere venner og familie, retshjælpsinstitutioner, advokater mv., fordi de ikke har kunnet klare samarbejdet med kommunen på egen hånd.
-
Efter 7 års kommissionsarbejde, flere regeringers lovforarbejde og til sidst et politisk forlig bliver den nye Offentlighedslov formentlig vedtaget i 2013. Der er gode nyskabelser i lovforslaget, men også væsentlige forringelser. Men hvem er det, der trods mange protester presser sådan på med at få kritisable undtagelser med i den nye lov? Det kan i hvert fald ikke være Justitsministeren, der fortsat ikke kan komme med konkrete eksempler på sager,…
-
Ny dom fra Københavns Byret viser, at store internationale flyselskaber fortsat snyder på vægten med passagerernes rettigheder. Mange af de store flyselskaber er utilfredse med de nuværende regler og fortæller derfor ikke passagererne om deres rettigheder, der har været gældende siden 2005.
-
Mærsk blev ikke taknemlige over muligheden for at rette op på fejl og kritisable forhold, da een af deres medarbejdere klagede til Miljøstyrelsen over hendes arbejdsgivers forsøg på at dølge uacceptable måleresultater. Tværtimod blev medarbejderen udsat for repressalier. Miljøstyrelsen blev herefter kritiseret for at have videregivet oplysningerne om klagen til Mærsk. Men også Mærsk har krav på retssikkerhed og lovmedholdelig sagsbehandling og ikke alle problemer kan løses med indførelse af…
-
FTF har lavet en undersøgelse, der bekræfter, at de offentligt ansatte med rette er bange for at ytre sig kritisk om forhold på deres arbejdspladser. Formanden Bente Sorgenfrey foreslår, at der vedtages en lov, som forbyder arbejdsgivere at sanktionere ansattes lovlige ytringer. Det er meget sympatisk, men den regel findes allerede – i Grundlovens § 77.
-
Whistlebloweren i DONG er en helt, og whistleblowersystemer skal brede sig over det ganske land i hastig fart, siger Michael Gøtze i Politiken d. 27/3. Men kan vi virkelig komme fusk og snyd til livs på den måde? Og hvem tager hånd om retssikkerheden for dem, der bliver anklaget? Se TV2-Lorrys indslag om sagen på Frederiksberg her.
-
Københavns Kommune og Frederiksberg kommune har besluttet at indføre whistleblower-ordninger for at komme svindel, ulovligheder og uetisk praksis til livs. Men er det vejen frem mod mere åbenhed og mindre fusk og nepotisme? Klik på Læs mere og læs min kronik eller hør P1 Formiddags udsendelse her.
-
Er Troels Lund Poulsens tidligere spindoktor eller hvem det nu var, der lækkede statsministerens skatteoplysninger til BT en whistleblower? Kan man virkelig kalde en person, der på strafbar vis lækker personfølsomme oplysninger for en whistleblower? Også Frank Grevil, der i strid med straffeloven lækkede tavshedsbelagte oplysninger fra efterretningstjenestens trusselvurderinger og måtte gå i fængsel for det, kaldes for en whistleblower. Så man skal nok være forsigtig med at lægge noget…
-
Medarbejdere i SKAT, som undersøger sager om skattesnyd, sort arbejde og andre ulovligheder, må gerne skaffe sig oplysninger fra Facebook, hvis man har en åben profil. En åben profil svarer til at slå oplysningerne op på en offentlig opslagstavle.