Søndag d. 23. august 2009 sendte jeg to ens breve til to forretningsforbindelser. Der var min nye bog og et stykke papir i begge breve. Jeg vejede brevene på køkkenvægten, og de vejede 170 gram, så jeg frankerede dem begge med 17,00 kr. Dette beløb kom jeg frem til ved at studere takstoplysningerne i mit frimærkehæfte.
Jeg var således ikke opmærksom på, at portoen igen var steget, før jeg havde nået at bruge alle 10 frimærker i mit hæfte. Næste dag, da jeg var løbet tør for frimærker og skulle sende flere af den slags breve, gik jeg på posthuset og fandt ud af, at den korrekte frankering af et tykt storbrev er 18,00 kr. Der manglede altså 2 * 1,00 kr. i porto på mine to breve.
Nu kunne man jo håbe på, at Post Danmark ville lade nåde gå få ret og tilgive mig denne minimale synd, men nej. To dage senere modtog jeg så to breve fra Team Porto. I det ene brev stod der, at der kun var 10,50 kr. på brevet, og at jeg derfor skulle betale 7,50 kr. + administrationsgebyr 27 kr. + moms – i alt 41 kr. Det var et scannet billede af forbrydelsens genstand, hvor man tydeligt kunne se, at brevet var frankeret med 17 kr. og ikke 10,50 kr. Der manglede altså 1,00 kr. i porto – ikke 7,50 kr.
Det andet brev var decideret mærkeligt. Der stod, at der ikke er porto nok på, fordi brevet er for tykt – og altså et storbrev. Nådigt ville Post Danmark dog se igennem fingre med mig denne gang. Men brevet var jo frankeret med 17 kr. som et storbrev. Der manglede 1,00 kr. i porto – det indrømmer jeg, men hvad er det for noget med, at det er for tykt?
Jeg blev ærlig talt både ærgerlig og skuffet over, at Post Danmark spilder tid på at skrive to forskellige og forkerte breve til mig om sådan en lillebitte sag, og derfor sendte jeg også et svar og skrev, at jeg var villig til at betale det korrekte gebyr for begge mine forseelser, d.v.s. 2 * 1 kr. + 2 * administrationsgebyr á 27 kr. = 56 kr. + moms 14 kr. = 70,00 kr.
Som en ekstra service valgte jeg at forære Team Porto et eksemplar af det, der var i brevene – nemlig min nye bog ”Skrankepaver og tidsrøvere – en håndbog i god offentlig sagsbehandling”, idet jeg gjorde opmærksom på, at dette er et klassisk eksempel på, at skrankepaver skaber tidsrøvere.
Jeg får jo nok et langt svar, som jeg af principielle grunde er nødt til at svare på. Skriftligt. Fortsættelse følger.